Matrixprint

Det gode gammeldags...

Teknologi, der er over 30 år gammel! Nogle vil kalde det nostalgisk og langsommeligt. Vi kalder det pålideligt og særdeles økonomisk, og har valgt som en af de meget få at fastholde en vis mængde af denne type print - faktisk er vor omsætning af matrixprint stadigt stigende.

Der er de åbenlyse fordele ved matrixprinterens gennemslag, der giver mulighed for samtidig nummering eller adressering af blanketsæt på op til 9 baner. Men også i andre sammenhænge har teknologien stadig sin berettigelse. F.eks. ved store oplag hvor laserprintets skønhed er betydningsløst kan der spares store summer ved at "nøjes" med matrixprint.

Hvor en laserprinter opererer med samme fremføringshastighed uanset mængden af print pr. side er det anderledes med matrixprinteren, der virker ved et mekanisk anslag for hver enkelt prik. Derfor er den ofte langsom i sammenligning med laserprinterne, men selv om den grundlæggende teknikken næsten er antik er der dog sket en voldsom udvikling, både hvad angår hastighed og printkvalitet. Og ved simple nummererings-opgaver kan man i mange tilfælde opnå gevinst både på hastighed og pris - men altså på bekostning af udseendet.

Har du opgave, du mener kan løses i matrixprint, men er i tvivl om kvaliteten er tilstrækkelig så rekvirér meget gerne en udskriftsprøve på forhånd.

Endnu en af matrixprinterens styrker er den hurtige omstilling fra opgave til opgave. Særligt et fordel ved små oplag.

Vi har en daglig produktionskapacitet på matrixprinterne på over 2 millioner skrevne linier.