Alt hvad der har huller i siden...
Nåh ja... det er muligvis pral. Vi har aldrig forsøgt at laserprinte på hverken bølgepap eller aluminumsplade. Til gengæld har vi endnu ikke måtte opgive hverken papir, karton, labels, PVC, polyester eller noget som helst andet der minder om det. De grundlæggende forudsætninger for at laserprinte er blot et materiale, som kan tåle en opvarmning til 80 °C, har en bredde på max. 457 mm.
Vi kan naturligvis printe både fra og til enten ruller eller zigzig-fals, og i samme arbejdsgang udskære til færdige ark, dele papirbanen i 2, 3 eller 4 baner, eller f.eks. skære fremtræks-hullerne fra inden opspoling. Mulighederne er mange, og selvfølgelig er print på begge sider af papiret ikke noget problem.
Vor maskinpark for endeløs laserprint er vel nok så alsidig som overhovedet mulig. Vi løser opgaver i alle størrelser fra de helt små specielle nummerede plasticmærkater i oplag på få hundrede styk til avanceret stregkodning af laboratorieblanketter med oplag på flere hundrede tusinde.
Den samlede kapacitet, som pt. er på ca. 25.000 m2 papir om dagen, udvides jævnligt. Vi sørger for altid at have nok at tage af så vi fastholder vores filosofi om at kunne "rykke ud i en fart".